Anni Brinch elsker massagebranchen

Torsdag d. 2. sep. 2010 kl. 10:19 af Janni Pedersern / Lisa Ioannou for TV 2 Nyhederne (opd. d. 2/9 2010; 10:25)

Anni Brinch vidner i dag i rufferisagen

Det var en veninde, der for 11 år siden introducerede Anni Brinch for massagebranchen.

"Der sad nogle rigtig grimme mænd og styrede det. Pigerne havde kun en madras."

Det forklarede Anni Brinch - tidligere Fønsby - i dag i retten i Odense, hvor hun står anklaget for rufferi.

Anni Brinchs første møde med prostitutionsmiljøet gav hende motivation til at forsøge at ændre branchen.

"Jeg elsker denne branche, jeg elsker at have med disse piger at gøre, at de kan være trygge og ikke skal være bange for nogen grimme mænd, der udnytter dem," sagde hun i retten.

"Jeg har altid været interesseret i at få det til at fungere. Det er jo ikke for sjov, at jeg henvender mig til revisor og skat, det er jo fordi, jeg gerne ville have, det skulle køre på en ordentlig måde," forklarede hun videre.

Efter hun den 12. januar 2005 fik en dom på et års betinget fængsel for rufferi gik hun til møde hos Skat i København. Her kom Skat med en række retningslinjer, som Anni Brinch og en gruppe klinikejere kunne forholde sig til.

Print artikelSend til en ven Del på facebook