Ole Schmidt, forsvarer for Anni Brinch
"Det er ikke en sag som adskiller sig væsentligt fra andre rufferisager. I og for sig er den ikke særlig interessant. Det er en helt almindelig sag," siger Anni Brinchs forsvarer Ole Schmidt til TV 2 News.
"Alle har vidst, hvad der er foregået. Der var jævnlige møder med Skat og der var orden i regnskaberne."
Anni Brinch, tidligere Fønsby, mener selv, at hun er blevet udpeget som syndebuk af politiet, fordi hun er kendt. Om det er sandt, ved hendes forsvarer dog ikke.
"Politiet og Skat laver jo nogle aktioner engang imellem, så om det er tilfældigt, ved jeg ikke," siger han.




