Flytning kostede 235 millioner kr.

Søndag d. 15. aug. 2010 kl. 09:19 af ritzau for TV 2 Nyhederne

Målet var enkelt: Forsvarets topledel­se skulle tættere på landets forsvars­minister for at styrke samarbejdet.

Derfor blev Forsvarskommandoen i 2007 flyttet fra Vedbæk til København. Men det udløste en af danmarkshistorien største flytteregninger: 235 millioner kroner kostede det at skifte adresse, skriver Politiken.

Regningen er en væsentlig del af for­klaringen på forsvarets milliardunder­skud. For at rette op på økonomien vil forsvaret nu flytte hovedkvarteret ud af byen til lejede lokaler i Ballerup.

"En fejltagelse".
"Det er fuldstændigt vanvittigt, at det har kostet så meget. Det er et par hundrede millioner ud af lommen," siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, til Politiken.

Den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller, kalder flytningen "en fejltagelse".

"Hver gang man foretager en fejldisponering, og det her lyder som en fejldisponering, så er der færre penge til andre formål i forsvaret. Meget tyder på, at det her ikke var særlig genialt," siger Helge Adam Møller.

Han vil nu bede forsvarsministeren om en forklaring.

Beslutningen om at flytte forsvarets ledelse til København var en del af forsvarsforliget for perioden 2005-2009.

Print artikelSend til en ven Del på facebook