Verdens længste catwalk fra luften

Lørdag d. 14. aug. 2010 kl. 16:23 af Natali Braagaard for TV 2 Nyhederne (opd. d. 14/8 2010; 17:51)

VIDEO: Se den 1,6 kilometer lange catwalk fra luften.

220 modeller har i dag gået på verdens længste catwalk fra Rådhuspladsen ned ad Strøget og til Kongens Nytorv i København - et 1,6 kilometer langt modeshow.

Artiklen fortsætter under videoen:

Modeshow fra jord og luft

Den danske supermodel Helena Christensen skød showet i gang og takkede guderne for godt vejr, men netop som den første model trådte ud på catwalken på Rådhuspladsen begyndte det at dryppe.

Blandt de 220 modeller var også flere danske kendisser blandt andet skuespillerinden Ellen Hillingsø, Peter Frödin, Claes Bang og hans kommende hustru.

Om det var regnvejret, der gjorde catwalken glat, eller Ellen Hillingsø ekstatiske vinkeri, der var ved at sende Ellen Hillingsø til tælling på den pink løber vides ikke helt, men skuespillerinden nåede lige at redde et styrt:

Skuespillerinden var med på "The Pink Mile" og var lige ved at skvatte

Copenhagen Fashion Week slutter i morgen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook