Fem svømmere på vej over Kattegat

Torsdag d. 12. aug. 2010 kl. 13:16 af krja / ritzau for TV 2 Nyhederne (opd. d. 12/8 2010; 15:54)

Turen går fra Sjællands Odde til Grenaa for første gang i 50 år.

Ved sidste opdatereing 15.12 var fem såkaldte åbenvandssvømmere nået 28,41 kilometer fra Sjællands Odde til Grenaa på deres næsten 40 kilometer lange svømmetur over Kattegat.

Den spektakulære svømmeseance, der ikke har været gennemført tilsvarende i 50 år, startede klokken 06.08 på Sjællands Odde.

De fire mænd og en kvinde er erfarne havsvømmere, der tidligere har taget turen over Femer Bælt, Storebælt og den engelske kanal.

Følg med i de fem svømmeres tur over Kattegat ved at trykke på linket til højre i artiklen.

Turen ventes at vare mellem 11 og 13 timer, og ud på eftermiddagen forelå der intet om, hvorvidt det kraftige regnvejr, der lusker op over det østlige Danmark i løbet af eftermiddagen og aftenen risikerer at aflyse svømmernes færd.

Kun seks-otte svømmere har tidligere taget turen over Kattegat på den pågældende strækning.

Print artikelSend til en ven Del på facebook