Kronprinsesse i bestikkelsessag

Mandag d. 9. aug. 2010 kl. 19:07 af sosp/ritzau for TV 2 Nyhederne

Tre personer har anmeldt Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel for bestikkelse.

Da parret rejste på bryllupsrejse lån­te de en velhavende forretningsmands privatfly og luksusbåd, og flere per­soner har nu anmeldt sagen til anklage­myndigheden, skriver den svenske avis Expressen.

Chefen for Sveriges særlige enhed mod korruption, Gunnar Stetler, siger, at anmeldelserne handler om, at prinses­sen som officiel person ikke har ret til at tage imod denne typer af gaver.

Hoffet: Det var en bryllupsgave
Hoffet i Stockholm afviser al kritik i sagen.

"Det er en privat rejse og en bryllupsgave fra en gammel ven af kongefamilien," siger Ulrika Näsholm fra hoffets informationsafdeling til det svenske nyhedsbureau TT.

Stetler siger, at han skal tage stilling til sagen i næste uge.

Print artikelSend til en ven Del på facebook