De europæiske hoffer er rige på eksempler med tvillingefødsler. De er blevet mere almindelige med tiden, men helt tilbage i 1400-tallet blev der født tvillinger til kong James I af Skotland.
Her er nogle eksempler på royale tvillinger:
* I 2005 fik prins Laurent og prinsesse Claire af Belgien tvillinger: Prinserne Nicolas og Aymeric.
* I 2002 fik prins Guillaume og prinsesse Sibilla af Luxembourg tvillinger: Prins Léopold og prinsesse Charlotte.
* I 1972 fik prinsesse Irene af Nederlandene og hendes mand, prins Carlos Hugo af Bourbon-Parma, tvillinger: Prinsesse Margarita og prins Jaime.
* I 1957 fik Jean I af Luxembourg og hans hustru, Joséphine-Charlotte, tvillinger: Prins Jean Felix Marie Guillaume og prinsesse Margaretha Antonia Marie af Luxembourg.
* I 1951 fik Otto von Habsburg og prinsesse Regina tvillinger: Ærkehertuginderne Monika og Michaela af Østrig.
* I 1870 fik prins Philippe af Belgien og prinsesse Marie af Hohenzollern tvillinger: Prinsesserne Joséphine Marie og Joséphine Caroline.
* I 1803 fik Victor Emmanuel I af Sardinien og ærkehertuginde Maria Theresa af Østrig-Este tvillinger: Prinsesserne Maria Anna og Maria Teresa.
* I 1779 fik Ferdinand IV af Napoli og prinsesse Maria Carolina af Østrig tvillinger: Prinsesserne Amelia og Teresa.
* I 1727 fik Louis XV af Frankrig og Marie Leszczynska tvillinger: Prinsesserne Louise-Elisabeth og Henriette-Anne.
* I 1556 ventede Henrik II af Frankrig og Catherine de Medici tvillinger. Lægerne reddede Catherines liv ved at brække benene på det ene af fostrene i livmoren. Den anden af tvillingerne, en pige, døde syv uger senere.
* I 1430 fik James I af Skotland og Joan Beaufort tvillinger: Den ene blev James II af Skotland, mens den anden, prins Alexander, døde som spæd.
Kilde: Ritzau




