Kronprins Frederik far til fire

Fredag d. 6. aug. 2010 kl. 15:06 af Natali Braagaard for TV 2 Nyhederne (opd. d. 6/8 2010; 16:34) Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

Kronprinsesse Mary taber sin sko

Prins Christian og prinsesse Isabella skal være storesøskende - og ikke bare til én, men til to. Kronprinsesse Mary venter nemlig tvillinger, oplyser Hoffet.

Fødslerne ventes at finde sted i løbet af januar 2011.

"Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen har den store glæde at meddele, at Kronprinsessen venter tvillinger. Fødslen forventes at finde sted på Rigshospitalet i løbet af januar måned 2011," står der i pressemeddelelsen fra Kongehuset.

Kronprins Frederik er i dag til kapsejllads på Ærø.

Der er tvillinger i kongefamilien
Det er ikke første gang, der bliver født tvillinger i kongefamilien. Dronningens fætter, greve Christian, og grevinde Anne-Dorthe af Rosenborg har nemlig tvillingepigerne Camilla og Josephine.

Men ingen af de øvrige kronprinspar i Europa i nyere historie har fået tvillinger.

To nye legekammerater i kongefamilien
Der har i løbet af ugen været flere gætterier om, at kronprinsesse Mary var gravid, men ingen havde gættet på, at kronprinsparret venter tvillinger.

Dermed kan femårige prins Christian og treårige prinsesse Isabella se frem til to nye legekammerater i kongefamilien.

Fik buket med fire små tinsoldater
Kronprinsesse Mary har flere gange givet udtryk for, at hun gerne ville have flere børn end de to, som parret allerede har.

Og allerede da kronprinsparret blev gift, forærede prinsesse Benedikte dem en buket med fire små tinsoldater. Det fortæller Bodil Cath, der er journalist på B.T., til TV 2 NEWS.

Print artikelSend til en ven Del på facebook