Lene E. rejser oftere end Per Stig

Mandag d. 2. aug. 2010 kl. 11:30 af Kristian Hedegaard for TV 2 Nyhederne

Lene Espersen

Det kan godt være, at udenrigsminister Lene Espersen (K) har meldt afbud til en række møder den seneste tid, men en sammenligning med hendes forgænger på posten, Per Stig Møller (K), viser, Lene Espersen faktisk rejser næsten dobbelt så meget, som han gjorde. Det skriver berlingske.dk.

Optællingen er foretaget blandt de rejser, som de to ministre har foretaget i maj, juni og juli i hhv. 2009 og 2010. Espersen foretog i de tre måneder 13 rejser. I samme periode sidste år foretog Per Stig Møller "kun" otte rejser.

Desuden blev tre af Lene Espersens rejser forsøgt gennemført, men blev opgivet af forskellige årsager, blandtn andet et raketangreb mod lufthavnen i Kabul.

Lene Espersen er blevet kritiseret for at melde afbud til flere internationale møder, herunder et møde i EU, som mange af hendes udenlandske kolleger mødte op til. Lene Espersen henholder sig dog til, at mødeindholdet ikke var afgørende vigtigt, og at ingen dansk udenrigsminister har deltaget i møderne de seneste ti år.

Print artikelSend til en ven Del på facebook