Mindst 21 dræbt i Afghanistan

Lørdag d. 31. jul. 2010 kl. 07:31 af dabu / ritzau for TV 2 Nyhederne

Seks soldater fra Nato og 15 civile afghanere blev dræbt under angreb i det sydlige Afghanistan fredag.

To NATO-soldater blev dræbt af en vejsidebombe, en omkom under en skud­veksling med formodede Taliban-oprøre­re. Endelig omkom tre soldater af en bombe, som formodes at være en vejside­bombe, men det er ikke bekræftet.

En talsmand for de amerikanske styrker siger, at tre af de dræbte var amerikanske statsborgere. Dermed er 63 amerikanske soldater blevet dræbt i juli måned i Afghanistan.

Det er det højeste antal på en måned, siden USA invaderede landet og fjernede Talibanstyret i 2001.

Kvinder og børn dræbt
Blandt de dræbte civile afghanere var flere kvinder og børn. Alle omkom ved bombeaktioner i Kandahar-provinsen. Et angreb var rettet mod et parlamentsmedlem, som dog overlevede.

Antallet af dræbte udenlandske soldater er steget kraftigt i de seneste måneder. I alt er 408 udenlandske soldater omkommet i Afghanistan siden nytår.

Menneskeretsgrupper siger, at 1074 civile afghanere er dræbt ved voldsaktioner i samme periode.

Print artikelSend til en ven Del på facebook