Dyt frelste 19-årig fra voldtægt

Mandag d. 19. jul. 2010 kl. 00:03 af ritzau / pmol for TV 2 Nyhederne (opd. d. 19/7 2010; 06:36)

En 19-årig kvinde i Århus blev tidligt søndag morgen udsat for et voldtægts­forsøg. Politiet efterlyser vidner og en gerningsmand af afrikansk udseende.

Kvinden, som var iført en rød kjole, kom gående på Strandvejen mellem kl. 03 og 05, da en mand overfaldt hende og trak hende ind i et buskads over for Svendborggade. Her blev hun ifølge sin forklaring til Østjyllands Politi i Århus udsat for seksuelle krænkel­ser. Men da der i det samme kom en bil kørende, som brugte hornet og dyttede, opgav manden og stak af.

Kvinden har ikke kunnet oplyse nærmere om bilen. Politiet vil meget gerne i kontakt både med føreren og eventuelle andre vidner, der måtte have set noget.

Gerningsmanden har ifølge kvinden følgende signalement:

40-45-årig mand af afrikansk udseende, omkring 180 centimeter høj og kraftig til fedladen af bygning. Han var iført sort t-shirt og mørke jeans.

Print artikelSend til en ven Del på facebook