Udlev modeldrømmen i Københavns modeuge

Fredag d. 16. jul. 2010 kl. 13:50 af liio, ritzau for TV 2 Nyhederne

Modeugen i København skudt i gang

Drømmer du om at blive fotomodel? Så kan du måske få chancen for at leve drømmen ud under Københavns Modeuge, når gågaden Strøget bliver forvandlet til verdens længste catwalk.

Der skal rigtig mange modeller til at fylde de 1,6 kilometer rød løber ud, så Copenhagen Fashion Week inviterer mænd og kvinder fra 12 forskellige lande i Europa med på podiet blandt professionelle 250 modeller.

Meldt sig på Facebook
Løn som en ægte topmodel får man ikke får ulejligheden, men belønningen er fly, hotel og adgang til fester under den københavnske modeuge, for de udvalgte.

Det er allerede en del håbefulde modeller, der har meldt sig til konkurrencen på Facebook-gruppen The Worlds Greatest Catwalk.

Det er dog kun piger over 1,73 meter og drenge over 1,80 meter, der kommer i betragtning til opgaven. Og så skal man være over 18 år.

Der skal udvælges en deltager fra Sverige, Norge, Spanien, Italien, Tyskland, Belgien, Frankrig, Holland, Finland, Frankrig, England, Irland og Danmark, som skal repræsentere sit land til modeshowet.

Den københavnske modeuge - Copenhagen Fashion Week - løber af stablen 11. til 15. august. Strøget lægger asfalt til afslutningsshowet den 14. august.

Print artikelSend til en ven Del på facebook