Hjemmehjælper påstod sig forfulgt

Mandag d. 5. jul. 2010 kl. 12:10 af pmol for TV 2 Nyhederne (opd. d. 5/7 2010; 12:41) Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

Hjemmehjælper går ud af dør

Herover kan du se hjemmehjælperen møde TV 2's journalister i døren.

En af de hjemmehjælpere som i aftes blev afsløret i at holde timelange pauser i arbejdstiden, tog ifølge Københavns Kommune hjem, fordi hun følte sig forfulgt af TV 2's journalister.

Det hævder Københavns Kommune på trods af, at TV 2's journalister først mødte kvinden på hendes adresse efter hun var taget hjem.

Hun var dermed taget hjem - før hun overhovedet havde en grund til at føle sig utryg.

Københavns Kommune har udleveret et fakta-ark i sagen - her fremgår det at:

Den kvindelige hjemmehjælper som kommer ud af sin egen bolig efter at have opholdt sig der i næsten en time, opholdt sig i lejligheden, fordi hun følte sig forfulgt og derfor var utryg.

Mødte først TV 2 derhjemme
Kvindens forklaring stemmer dog ikke overens med TV 2's oplysninger i sagen.

Kommunen har oplyst over for TV 2, at det ikke fremgår af kvindens tidsregistrering, at hun tog hjem, og TV 2's journalister, der mødte kvinden i hendes gadedør, oplyser, at de først kom til kvindens privatadresse efter hun var taget hjem.

Da kvinden kom ud af sin gadedør og mødte TV 2's kamera - havde hun allerede været hjemme i en time.

Herefter anede hun tilsyneladende uråd:

"Hun ringede til kolleger og sin chef og bad dem om at komme hende til undsætning. De tog nummeret på bilen, som fulgte efter hende, og ringede til politiet, som oplyste, at det var TV 2, som ejede bilen, fremgår det af et faktaark, som kommunen har udarbejdet. Forløbet er ifølge kommunen bekræftet af hendes chef og kolleger," oplyser kommunen ifølge Jyllands-Posten.

Den chefsygeplejerske, der havde chefvagten den pågældende dag, kan ikke bekræfte, at medarbejderen bad om lov til at køre hjem, fordi hun følte sig utryg. Chefsygeplejersken er nu i øvrigt også sendt hjem af kommunen.

Herunder kan du se hele dækningen af hjemmehjælper-sagen i TV 2's nyhedsudsendelse klokken 19 i aftes:

Hjemmehjælpere snyder de ældre.

Print artikelSend til en ven Del på facebook