Far dømt for sex-misbrug af datter

Mandag d. 28. jun. 2010 kl. 16:10 af liio for TV 2 Nyhederne (opd. d. 28/6 2010; 17:00)

En meget troværdig forklaring fra en pige har fældet hendes far som sexforbryder. Retten i Sønderborg har idømt ham fængsel i to år og seks måneder.

Datterens forklaring er "stærkt overbevisende", har domsmandsrettens formand ifølge jv.dk slået fast.

Den 48-årige mand er blevet fundet skyldig i at have misbrugt datteren i adskillige år. Overgrebene begyndte, da pigen var fire år, og de sluttede først, dagen før faderen blev anholdt af politiet den 28. juli sidste år.

Anklageren, Jakbo Nielsen, gik efter syv til otte års fængsel til faderen.

Faren har bedt om betænkningstid med hensyn til, om han vil anke dommen til Vestre Landsret. Han har siddet varetægtsfængslet siden december.

Print artikelSend til en ven Del på facebook