Aldrig har forsikringsselskaberne og sundhedsvæsnet betalt så mange psykologregninger som i dag. Det viser tal, som Jyllands-Posten har indsamlet.
Fra 2003 til 2009 er sundhedsvæsenets udgifter til psykologhjælp næsten tredoblet fra 65 til 178 mio. kroner. I samme periode er forsikringsselskabernes udgifter til psykologhjælp vokset fra to til 121 millioner kroner. Svend Lings, overlæge i arbejdsmedicin på Odense Universitetshospital, kalder det for "et modefænomen" og savner beviser for, at psykologernes indsats virker.
"De burde skaffe noget dokumentation i stedet for at tømme de offentlige kasser," siger han.
Kan skade mere end det gavner
Svend Lings støttes af lægelig direktør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital, som mener, at psykologsamtaler kan skade mere, end de gavner. Han er især kritisk over for psykologisk krisehjælp.
De burde skaffe noget dokumentation i stedet for at tømme de offentlige kasser
Dansk Psykolog Forening mener ikke, at folk går unødigt til psykolog.
"Det tror jeg ikke, man kan. For hvis der ikke er et problem af en vis, væsentlig karakter, dur vores instrumenter ikke," siger formand Roal Ulrichsen, som blandt andet forklarer stigningen med, at det ikke længere er tabubelagt at benytte en psykolog.
Formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern, forklarer det stigende antal henvisninger til psykolog med "en stigende bevidsthed blandt patienterne om muligheden for at få hjælp på denne måde".
