Dybt koncentreret og med varsomme skridt gik den lille danske prins Christian op ad kirkegulvet sammen med den smukke brud - den svenske kronprinsesse Victoria. Som den yngste i flokken, var prins Christian brudsvend for det svenske brudepar.
Og den lille danske prins, der engang bliver konge, har øvet sig flere gange på sin første officielle pligt.
Han har flere gange været oppe i kirken både sammen med sin mor og sin barnepige, for at øve sig på at føre Victoria op til alteret sammen med de ni andre børn.
Christian i fint selskab
Prins Christian havde selskab af to andre kongelige børn; den hollandske prinsesse Catharina-Amalia på seks år og prinsesse Ingrid Alexandra, der er datter af det norske kronprinspar, Mette-Marit og Haakon.
Derudover var børnebørn til både kong Carl Gustafs søskende og fra dronning Silvias familie med som brudepiger og brudesvende.
Og endelig var Daniel Westlings to niecer, Hedvig på 11 og Vera på 6 år med som brudepiger.




