Så oprandt dagen som mange royale svenskere har ventet på.
Kronprinsesse Victoria og hendes forlovede Daniel siger ja til hinanden foran flere hundrede gæster og mange flere tv-seere rundt om i verden, der følger det svenske bryllup.
Her på TV 2 sender vi fra klokken 14:00, og hvis du hellere vil se brudeparrets karettur frem for gæsternes ankomst til kirken, så kan du herunder finde et detaljeret program for den romantiske dag.
Klokken 14:30 - Gæsterne ankommer til Storkyrken
Klokken 15:30 - Vielsen
Klokken 16:30 - Brudeparret kører gennem Stockholm
Klokken 20:00 - Bryllupsmiddag på slottet
Klokken 22:00 - Brudeparret skærer bryllupskagen
Klokken 23:00 - Brudevals
Til højre i boksen kan du se den komplette gæsteliste.




