En rwandisk mand er fredag ved en domstol i Finland idømt livsvarigt fængsel for folkemord.
Domstolen afgjorde, at Francois Bazambara ledte en række angreb på tutsier i det sydlige Rwanda i 1994 og gav ordre til at dræbe dem.
Desuden medvirkede han til at udsprede propaganda mod tutsierne, der ophidsede dele af den anden store befolkningsgruppe i Rwanda: Hutuerne.
Bazambara havde kommandoen ved vejspærringer, og han var med til at fordele huse og ejendomme, som med vold var røvet fra tutsier.
Tv-stationen MTV3 oplyser, at den dømte vil anke dommen.
Op mod en million tutsier og moderater hutuer blev dræbt under folkemordet i Rwanda.




