USA: Dødsstraf til snigskytten

Mandag d. 24. nov. 2003 kl. 17:01 af for TV 2 Nyhederne

Snigskytten John Allen Muhammad, der for et år siden spredte rædsel blandt amerikanerne, dømmes nu til døden.

Nævningene i retssagen i Virginia har takseret hans 10 drab på tilfældige amerikanere til lovens strengeste straf. Drabene skete i området omkring Washington.

43-årige Muhammad er tidligere skarp­skytte i USAs militær. Han blev an­holdt sammen med sin dengang 17-årige stedsøn 24. oktober i fjor. Da havde han skrevet sig ind i historien som en af de værste seriemordere nogensinde.

Print artikelSend til en ven Del på facebook