Vold eller trusler på jobbet giver ikke bare ar på krop og sjæl. Det giver også blodrøde tal i regnskaberne.
I løbet af ét år har volds- og trusselsramte offentligt ansatte i gennemsnit 12 sygedage, mens ikke-ramte kolleger har ni sygedage.
De tre ekstra sygedage, der hvert år rammer knap hver femte sygeplejerske, socialrådgiver og andre offentligt ansatte på FTF-området, koster årligt samfundet en kvart milliard kroner.
Det skriver MetroXpress.
Det viser en analyse, som FTF har foretaget på baggrund af sygefraværsdata fra cirka 8000 offentligt ansatte.
Men fraværets omfang bliver markant mindre, hvis arbejdspladsen har en voldspolitik.
På de arbejdspladser har volds- eller trusselsramte ansatte 11 sygedage om året mod 16 sygedage på arbejdspladser uden en voldspolitik.
Lever ikke op til kravet
Fra 1. april skulle alle kommuner i henhold til overenskomstaftalen fra 2008 have udarbejdet en voldspolitik, men 13 kommuner lever ifølge FTF endnu ikke op til kravet.
Der er cirka 260.500 fuldtidsbeskæftigede FTF'ere ansat i den offentlige sektor.
Af dem udsættes 19 procent - cirka 49.500 i løbet af et år for vold eller trusler.
De volds- eller trusselsramte har i gennemsnit tre sygedage mere om året.
Med en gennemsnitsløn for en FTF'er koster tre sygedage 5118 kroner om året.
De ekstra sygedage for FTF'ere, der er udsat for vold, koster dermed det offentlige 253,3 millioner kroner årligt.




