Karius og Baktus rammer skævt

Mandag d. 10. maj 2010 kl. 09:57 af dabu / nabr / ritzau for TV 2 Nyhederne

Tandlæge

Mens forbedrede levevilkår har bety­det, at danskernes tænder generelt er blevet sundere, har Karius og Baktus bosat sig i Underdanmark. Det viser en ny undersøgelse.

"Den stærke ulighed i tandstatus og tandlægebesøg blandt voksne er et alvorligt folkesundhedsproblem," siger Poul Erik Petersen, professor på Tand­lægeskolen ved Københavns Universitet.

Undersøgelsen er lavet af Tandlægesko­len, Københavns Uni­versitet og Sta­tens Institut for Folke­sundhed, og er den hidtil største af sin art.

Vi går til tandlæge oftere
Resultaterne peger på en generel positiv udvikling i danskernes tandstatus siden 1980'erne.

"I forhold til tilsvarende undersøgelser gennemført siden 1980'erne viser tallene klart, at flere og flere danskere besøger tandlæge flittigt," oplyser Poul Erik Petersen og uddyber.

"Tandløse danskere er kraftigt på retur, mens voksne med funktionsdygtige tandsæt er voksende," siger han i en pressemeddelelse.

Print artikelSend til en ven Del på facebook