Overså rødt lys og dræbte kvinde

Tirsdag d. 4. maj 2010 kl. 17:43 af krja / ritzau for TV 2 Nyhederne

En lastbilchauffør ramte og dræbte i eftermiddag en 88-årig kvinde fra Hvidovre.

Lastbilen kom kørende ad Gammel Køge Landevej, hvor chaufføren overså, at lyset ved Strandmarksvej var rødt. Med fuld fart kørte han ud i krydset, hvor den 88-årige kom kørende på sin trehjulede knallert.

Den stærkt chokerede lastbilchauffør er blevet sigtet for at køre over for rødt lys samt for uagtsomt manddrab, oplyser politiet.

Print artikelSend til en ven Del på facebook