Flertal for ny midtjysk motorvej

Mandag d. 22. mar. 2010 kl. 07:55 af jely for TV 2 Nyhederne

Det næste store motorvejsprojekt i Jyl­land bliver formentlig en 160 km lang motorvej langs med eller oven på Hær­vejen - et projekt, der ifølge en rap­port udarbejdet af konsulentfirmaet Niras for Transportministeriet vil koste 13-18 mia. kr. at realisere, skriver Jyllands-Posten.

I både Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er der begejstring for idéen om at bygge en ny motorvej gennem Jylland fra lidt syd for Aalborg til Kolding. Blandt partierne bag trafikforliget er kun SF imod.

Målet med en hærvejsmotorvej er at fjerne 10.000-15.000 biler dagligt fra den østjyske motorvej, der især omkring Vejle Fjord og Århus ikke kan klare ret meget mere trafik. Prognoser viser, at trafikken ved Vejle vil bryde sammen om 10-15 år, hvis der ikke sker noget drastisk.

Print artikelSend til en ven Del på facebook