18-årig ekspedient faldt død om

Mandag d. 22. mar. 2010 kl. 06:58 af Lisa Ioannou / liio@tv2dk for TV 2 Nyhederne

SuperBrugsen i Hørsholm blev lørdag formiddag ramt af en tragisk hændelse, da en 18-årig ekspedient fra Kokkedal pludselig faldt død om bag disken.

Det skriver lokalavisen.dk.

En læge og ambulancefolk forsøgte at redde den unge mand, men da han ankom til sygehuset blev han erklæret død.

"Vi er både dybt rystet og meget påvirket af hændelsen," fortæller brugsuddeler Per Hauge Hansen til avisen. Årsagen til den 18-åriges pludselig død, er endnu uvist.

Umiddelbart efter dødsfaldet blev butikken lukket, og personalet blev tilbudt krisehjælp.

Den 18-årige, der gik i gymnasiet, havde arbejdet i SuperBrugsen i halvandet år.

Print artikelSend til en ven Del på facebook