Akut pengemangel og faldende børnetal får skolechefer i mere end hver tredje kommune til at varsle lærerfyringer. 22 skolechefer ud af 58, som har svaret på en undersøgelse, Politiken har foretaget, siger, at de vil nedlægge stillinger inden næste skoleår.
"Når man vælger at spare på folkeskolen i det omfang, så får det konsekvenser. Det nytter ikke at påstå, at man både kan spare og udvikle skolen på samme tid," siger Dorte Lange, som er formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg.
Politiken Research har foretaget en rundspørge blandt skolechefer i landets 98 kommuner. Den viser, at de hårdest ramte kommuner nedlægger hver femte lærerstilling, mens andre nøjes med en ud af hundrede stillinger.
Færre timer, forældremøder og lejrskoler
Konsekvensen kan ifølge Lærerforeningens Dorte Lange blive aflyste lejrskoler, mindre tid til skole-hjem-samarbejde og færre timer.
"Det vil være katastrofalt, hvis de mange fyringer fører til, at der gives køb på samarbejdet mellem skole og forældre og trivslen i skolerne. For det er grundlaget for, at eleverne kan lære noget fagligt," siger formand for Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte til Politiken.
KL: Hult eftersyn
Nedskæringerne kommer, kort tid efter at der har manglet lærere på landets skoler. Det skyldes først og fremmest, at de samlede udgifter til folkeskolen er steget. Men mange af de ekstra penge er gået til specialundervisning, som ifølge KL er steget med 18 procent fra 2007 til 2009.
Imens er udgiften per barn i folkeskolens almindelige undervisning faldet med 1,4 procent. Derfor er økonomien presset helt i bund, siger Jan Trøjborg, formand for Kommunernes Landsforening:
"Det er meget alvorligt for Danmarks fremtid. Det er jo børnenes kompetencer, vi skal leve af. Nu skal vi have 360-graders eftersyn af folkeskolen, og så klinger det virkelig hult, at noget af det, som vi burde investere i, det er i virkeligheden noget, som vi reducerer i," siger Jan Trøjborg til Politiken.
Undervisningsminister melder hus forbi
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) afviser blankt, at kommunerne som helhed har færre midler til at drive skole for.
"Sidste år i juni indgik man en aftale om økonomien i kommunerne, og da var man enige om, at man kunne fastholde det samme serviceniveau i kommunerne i 2010, som man havde i 2009. Og det er altså det højeste serviceniveau nogensinde," siger hun til Politiken.
