Obama: En sejr for folket i USA

Mandag d. 22. mar. 2010 kl. 06:34 af jely / ritzau for TV 2 Nyhederne (opd. d. 22/3 2010; 06:35)

Med 219 stemmer mod 212 har Kongressen stemt for sygesikring til 31 millioner amerikanere

Med vedtagelsen af den mest gennemgri­bende sundhedsreform i USA's historie har landet vist, at det stadig kan ud­rette store ting. Det sagde præsident Barack Obama i en tale, efter at den heftigt debatterede reform i nat dansk tid blev stemt igennem i Repræsentan­ternes Hus i Washington.

"Det her er sådan, forandring ser ud," sagde Obama, som var flankeret af vicepræsident Joe Biden. Obama beteg­nede reformen som en sejr for det ame­rikanske folk. Han takkede yderligere de politikere og embedsmænd, som har stået bag udformningen.

Reformen vil give en offentlig sygesikring til de 32 millioner amerikanere, som i dag lever uden en sundhedsforsikring.

"I aften levede vi op til tidens forventninger, som så mange andre amerikanere før os har gjort. Vi sneg os ikke udenom vores ansvar, men omfavnede det. Vi frygtede ikke vores fremtid, men skabte den," sagde Obama.

Print artikelSend til en ven Del på facebook