EU hjælper Serbien ind i EU

Lørdag d. 20. mar. 2010 kl. 19:47 af ptho / ritzau for TV 2 Nyhederne

EU har bevilget Serbien 70 mio. euro - 521 mio. kr. - i hjælp til landets infrastruktur og de reformer, der er nødvendige for, at serberne kan bliver optaget i den lige nu 27-medlemmer store union.

"Hjælpepakken er en støtte til projek­ter, der direkte støtter serbiske borg­ere og hjælper fortsættelsen af poli­tiske og økonomiske reformer, der er nødvendige for Serbiens videre euro­pæiske integration," hedder det i en erklæring fra EU's delegation i Beograd.

Håber på optagelse i 2014
Blandt andet yder hjælpepakken støtte til genopbygningen af en bro i den nordserbiske by Novi Sad samt reformer på områder for sundhed, uddannelse og retsvæsen. Pakken er en forlængelse af den støtte på 100 mio. euro, som EU ydede til Serbien i 2009.

Serbien ansøgte i december om optagelse i EU, og håber at få kandidatstatus i løbet af i år og fuldgyldigt EU-medlem i 2014.

Print artikelSend til en ven Del på facebook