I det amerikanske midtvest kæmper befolkningen lige nu med at forberede sig på oversvømmelser, efter ni floder er gået over deres bredder.
Blandt andet i North Dakota har man travlt med at skovle sand til de sandsække, som skal bruges til nøddæmninger rundt om husene.
Flere områder er allerede oversvømmet, og folk forbereder sig på det værste.
Den største flod i området, Red River, satte sidste år rekord, da vandstanden steg mere end syv meter.
Myndighederne regner dog ikke med, at det går helt så galt denne gang.




