Hej

Jeg hørte for et par uger siden, at Lars Løkke vil gøre op med Anders Fogh's kontraktpolitik. Hvorfor er det, at han ikke tør føre den slags politik?

Som jeg forstår det, betyder det at man fortæller, hvad man har tænkt sig at gøre før et valg og binder sig til også at gøre det, når man er blevet valgt.

Selvfølgelig er Lars Løkke ikke blevet valgt direkte, men hvis han sidder på magten på baggrund af nogle løfter der er givet til vælgerne, hvorfor er han så ikke interesseret i at levere varen?

Som jeg ser det er det da optimalt, hvis politikerne inden valget har undersøgt hvordan tingene hænger sammen, og ud fra det har fundet ud af hvad de kan gennemføre og hvordan.

At man så samtidig viser vælgerne at man stoler på at de er intelligente nok til at forstå dette, og så takker dem for deres stemmer, ved rent faktisk at gøre det man har lovet, det er da i min verden det mest optimale. Det viser nemlig at politikerne har tænkt over en plan for den valgperiode de skal til at sidde i.

At man ikke ønsker dette, kan jo netop få mig til at mistænke dem for at de ikke har den fjerneste ide om hvad de skal gøre når de bliver valgt, og dermed bliver en valgkampagne netop også baseret på meget løst formulerede påstande, hvor politikeren ikke kan holdes op på noget konkret.

Hvis dette er tilfældet, så synes jeg måske ikke man er værdig til en så betydende stilling som statsminister.

Håber du kan komme med dine tanker herom.

Med venlig hilsen
Michael Rye Christensen

Kære Michael.

Jeg tror, kontraktpolitikken er kommet for at blive. For den har lige præcis de fordele, du peger på: Vælgerne ved, hvad politikerne har lovet dem - og får de deres stemme har de også forpligtet sig til at gennemføre det, de har lovet.

Kontraktpolitikkens begrænsninger består til gengæld i, at samfundet hele tiden ændrer sig. Pludselig opstår nye ufordringer, som en regering må forholde sig til. Tag eksempelvis finanskrisen, som kastede hele verden ud i en økonomisk krise, der måtte reageres hurtigt på. Her kunne politikerne jo ikke vente til valgperioden var udløbet og en ny kontrakt skulle indgås.

Jeg hæfter mig i øvrigt ved, at statsministeren ved præsentationen af det nye regeringsgrundlag i flere medier blev tolket sådan, at kontraktpolitikken var aflyst.

Det har Løkke selv dementeret og sagt, at regeringen nu arbejder efter en kontraktpolitik Version 2.0 - hvor man har opstillet 10 mål, men givet ministrene metodefrihed, når det gælder hvordan de vil nå målene. Så kontraktpolitikken lever i bedste velgående.

Venlig hilsen
Hans