Vidne så forsvundne Leif lørdag

Onsdag d. 17. mar. 2010 kl. 15:33 af Lisa Ioannou / liio@tv2.dk for TV 2 Nyhederne (opd. d. 17/3 2010; 17:32)

Et vidne har angiveligt set den 36-årige forsvundne Leif Christensen, mellem klokken 9.00 og 9.30 lørdag morgen i M.P. Bruuns Gade i Århus. Det skriver Jyllands-Posten.

M.P. Bruuns Gade er et pænt stykke fra Mejlgade, hvor Leif Christensen, hoppede ud af en taxa omkring klokken 03.00 om natten for at slippe for at betale en regning på 98 kroner.

Ifølge avisen er der dog ingen overvågningsbilleder, der bekræfter Leif Christensens færden på M.P. Bruuns Gade lørdag morgen.

Derimod er der overvågningsbilleder fra en 7-Eleven fra Banegårdspladen i Århus, hvor Leif Christensen kommer ind - forslået og blødende fra hovedet - og køber cigaretter.

En gruppe af frivillige har i dag ledt efter Leif Christensen i området fra M. P. Bruunsgade og Harald Jensens Plads.

Leif Christensen

- 185 cm høj
- slank/spinkel af bygning
- med kort mellemblond hår
- iført sort jakke og mørke jeans samt hvide kondisko med grønne striber

Print artikelSend til en ven Del på facebook