Skolekammerat: Knivoffer er bløder

Tirsdag d. 16. mar. 2010 kl. 15:34 af Peter Thorup for TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/3 2010; 15:46)

Rapport fra Herlev Gymnasium.

Den ene af de to gymnasieelever, der i dag blev stukket ned uden for Herlev Gymnasium, er bløder. Det oplys­er en klassekammerat fra gymnasiet til tv2.dk. Begge drenge blev kørt til Herlev Hospital af deres kammerater, og de skulle være uden for livsfare.

Knivstikkeri fandt sted uden for hoved­indgangen, hvor to ukendte personer dukkede op. Det udviklede sig til skænderi og siden til slagsmål. Midt under slagsmålet trak en kronraget udenlandsk mand en stor kniv og stak to af gymnasieeleverne.

Det ene offer er født i 1990 og han går i 1. G. Den anden er fra 1993 og går på 2. HF. Politiet kender umiddelbart ikke nogen af de to ofre.

Hunde er nu i gang med at afsøge området. Manden, der førte kniven beskrives som 18 til 25 år gammel. 180 til 185 cm. høj. Han havde kort sort hår og bar armybukser samt Timberland-sko.

Print artikelSend til en ven Del på facebook