Jelved: VKO-aftale er umenneskelig

Tirsdag d. 16. mar. 2010 kl. 10:55 af kris / ritzau for TV 2 Nyhederne

Regeringen og Dansk Folkeparti enige om en række stramninger af danske udlændinge-regler.

Regeringens nye udlændingeaftale med Dansk Folkeparti skiller De Radikale fra S og SF.

Det er aftalen om et pointsystem, der skal give hurtigere permanent opholds­tilladelse til udlændinge, der gør en markant indsats for at blive integreret, der splitter oppositionen.

Mens både Ole Sohn (SF) og Henrik Dam Kristensen (S) bifalder pointsystemet, har den radikale integrationsordfører, Marianne Jelved, det stik modsatte syn på aftalen, som hun kalder "umenneskelig".

"Vi mener, at aftalen er udtryk for, at enhver skal være sin egen lykkes smed. Taberne bliver eksempelvis de flygtninge, der har traumatiske oplevelser bag sig, og som derfor aldrig vil være i stand til at opfylde de krav, som pointsystemet kræver," siger Jelved.

Jelved: Gulerod ikke nødvendig
Hun afviser regeringens argument om, at der skal være en gulerod, for at udlændinge skal lægge sig i selen for at blive integreret.

eg ved ikke, hvad det er, de taler om. Her er mennesker, der er psykisk syge, og som ikke har noget højere ønske end at kunne blive i Danmark. De kan bare ikke opfylde de krav. Det er ikke udtryk for at de ikke gerne vil. Det er uværdigt, og det er hele fundamentet ved vores velfærdssamfund, man er inde og røre ved

Marianne Jelved (R)

"Jeg ved ikke, hvad det er, de taler om. Her er mennesker, der er psykisk syge, og som ikke har noget højere ønske end at kunne blive i Danmark. De kan bare ikke opfylde de krav. Det er ikke udtryk for at de ikke gerne vil. Det er uværdigt, og det er hele fundamentet ved vores velfærdssamfund, man er inde og røre ved," siger hun.

Marianne Jelved afviser at forholde sig til, om det gør det nemmere at se et regeringsalternativ til VK-regeringen, når De Radikale igen har andre synspunkter end S og SF.

"Det er sådan set ikke min opgave at forholde mig til det. Min opgave er at fremføre de radikale synspunkter i forhold til sagen. Og jeg undrer mig over, at vi er de eneste, der ønsker at tage hensyn til de svageste," siger hun.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Yderligere punkter i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti:

­ Der etableres modtagefaciliteter for uledsagede flygtningebørn i Afghanistan og Irak

­ Reglerne for dømtes muligheder for at få varig opholdstilladelse strammes.

­ Gør man en særlig indsats for at integrere sig, åbnes for at man tidligere kan få opholdstilladelse.

­ Integrationslovens formålsparagraf strammes.

Yderligere punkter i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti:

- Der etableres modtagefaciliteter for uledsagede flygtningebørn i Afghanistan og Irak

- Reglerne for dømtes muligheder for at få varig opholdstilladelse strammes.

- Gør man en særlig indsats for at integrere sig, åbnes for at man tidligere kan få opholdstilladelse.

- Integrationslovens formålsparagraf strammes.