Nedslidte skoler, utidssvarende plejehjem og hullede kommuneveje kunne være undtagelsen snarere end reglen, hvis landets 98 borgmestre hver især havde efterlevet deres egne budgetter over de seneste ti år. Det skriver Børsen.
Men fordi pengene er brugt på andre områder, herunder administration, er vedligeholdelsesefterslæbet på kommunernes bygninger og infrastruktur eksploderet.
I 2005 udgjorde det knap 2 mia. kr. mod omkring 14 mia. kr. i dag, viser en analyse fra Dansk Byggeri.
Organisationen har gennemgået forskellen mellem budgetter og de efterfølgende regnskaber på bygge- og anlægsområdet i perioden 2000-2008.
Her er der i perioden brugt 17 pct. eller over ni mia. kr. mindre end budgetteret. Inden for vedligeholdelse er afvigelsen 11 pct. eller små tre mia. kr.
Bekymret for nulvækst
Kommunerne selv indrømmer, at bl.a. vejene har holdt for og er blevet nedprioriteret til fordel for basale serviceopgaver, men samtidig forsvarer de sig med, at de under højkonjunkturen netop har efterlevet regeringens anbefalinger om at dæmpe aktiviteten.
"I gode tider har kommunerne haft penge nok til at vedligeholde og udbygge bygninger og infrastruktur tilstrækkeligt - men har ikke gjort det. Pengene er trukket over i driften. Det gør, at vi er dybt bekymrede for, hvad der sker, når den nu står på nulvækst i kommunerne," siger adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.
