Nydeligt par plyndrer guldsmed i Efterlyst: Ringsted.
Et nydeligt par gik ind i 'Klindt Guld og Sølv' på Torvet Ringsted. De fortalte, at de gerne ville kigge på et ur.
Men parret havde helt andre intentioner og forsvandt med smykker for 200.000 kr.
I fem minutter gik parret rundt i butikken og så nærmere på udvalget i de mange udstillingsmontrer.
Kvinden, der var i klædt en lys trenchcoat, gik derefter om bag disken og tog en stor bakke med guldarmlænker i 14-karats guld. Hun åbnede derefter sin trenchcoat og smed bakken ned i et specialsyet for i jakken.
Personalet opdagede ikke tyveriet, og parret kunne derefter forlade guldsmeden uden problemer.
"Jeg vil karakterisere tyveriet som meget professionelt - den måde de har forberedt sig på og den måde de har fået fremstillet en særlig jakke til formålet," fortæller Kim Løvkvist, fungerende vicepolitikommissær ved politiet i Ringsted.
Manden, der slog til mod guldsmeden er :
- 30-40 år
- cirka 180 cm
- almindelig af bygning,
- Og så havde han mørkt hår med høje tindinger.
Politiet vurderer, at kvinden er mellem:
-25-30 år,
- cirka 170-180 cm
- almindelig af bygning,
- Hun havde skulderlangt mørkt hår,
Politiet i Ringsted mener, at parret kan være fra Østeuropa, men er ellers uden spor i sagen:
"Vi ved, at de taler gebrokkent dansk, men ellers så håber vi på, at nogen kan genkende parret på overvågnings billederne," fortsætter Kim Løvkvist.
Parret forsvandt den 12. juni 2009 fra guldsmeden i Ringsted med guld armlænker for cirka 200.000 kroner.
Oplysninger om tyveriet kan gives lige nu til Midt- og Vestsjællands politi på telefon nummer 46 35 14 48.




