Fup-opkald: "Din mor er hjerneskadet"

Mandag d. 15. mar. 2010 kl. 11:50 af Kristian Hedegaard, kris@tv2.dk for TV 2 Nyhederne (opd. d. 15/3 2010; 12:45)

TV 2 har modtaget flere henvendelser fra seere, der kunne genkende den form for telefonchikane, som en elev på Hårslev Efterskole er blevet udsat for, og som TV 2 Nyhederne fortale om i aftes.

Camilla Laursen fra Vedersø Idrætsefterskole i Vestjylland skriver, at hun blev hentet af sekretæren på sin efterskole og fik at vide, at der var en mand, der ville tale med hende:

"Han fortalte mig, at min mor var blevet involveret i en trafikulykke og at hendes ben var blevet amputeret, og at hun muligvis var blevet hjerneskadet, og at hun havde fået et glasøje. Han spurgte mig hvordan jeg kunne virke så ligeglad, men jeg var helt mundlam, da jeg stadigvæk troede på dette," skriver Camilla Laursen i en mail til TV 2.

Efter samme fremgangsmåde blev en elev fra Svenstrup Efterskole ved Næstved kontaktet af en mand, der udgav sig for at være fra Rigshospitalet. Det fortæller forstander Gitte Edelgaard til nyhederne.tv2.dk.

"Han fortalte hende, at hendes mor var kommet til skade og at hun havde mistet synet på det ene øje," fortæller Gitte Edelgaard. Den 15-årige pige blev stillet om en kvinde, der udgav sig for at være hendes mor.

Forstanderen og pigen blev mistænksomme, da personerne i den anden ende var usævanlig grove, og de ringede efterfølgende til pigens far og fik at vide, at moderen lige var kørt fra hjemmet i Roskilde og derfor ikke kunne nå at være indlagt på Rigshospitalet.

Sms: Nu tager jeg mit liv
Helle Rønnow fra Aalborg har oplevet en anden form for chikane. Hun begyndte at modtage mærkelige og perverse sms'er fra en ukendt mand. Da hun ikke længere reagerede på dem, fik hun en nat en sms.

Han fortalte mig, at min mor var blevet involveret i en trafikulykke og at hendes ben var blevet amputeret, og at hun muligvis var blevet hjerneskadet

Camilla Laursen

"En nat modtog jeg så en sms hvor manden truede med at tage sit eget liv.

Jeg kontaktede politiet, der tog mig seriøst. De undersøgte hvem personen var og ringede til den lokale politistation og de kørte ud og tjekkede ham og politiet sagde, at de også fik deres kollegaer til at sige, at han ikke skulle kontakte mig igen.

Efter et halvt års tid modtog jeg igen en sms fra ham, hvor han truede med at tage livet af sig selv. Jeg kontaktede igen politiet, der denne gang ikke tog mig seriøst," skriver hun til TV 2.

I TV 2 Nyhederne i aften kan du se mere til de grove telefonopkald. Indtil da kan du læse nogle af seernes oplevelser i linkboksen.

Ukednte gerningsmænd ringer rundt på skoler og udgiver sig for at være læger og psykologer. Læs mere på nyhederne.tv2.dk

Tvillingesøstrene her har oplevet at blive ringet op på deres efterskole.

Print artikelSend til en ven Del på facebook