Chikane: Jeg gør dit liv til et helvede

Mandag d. 15. mar. 2010 kl. 11:07 af kris for TV 2 Nyhederne

Josefine Michaelsen, Frederikssund:

"Jeg er en 16-årig pige, som også har prøvet noget med telefonchikane. Det er dog ikke det samme som efterskolen i Hårslev, men jeg synes selv det er ret slemt.

Det var en af mine nære venners venner, som jeg begyndte at snakke med. Jeg snakkede med ham i halvandet år uden at møde ham, men snakkede meget med ham både over telefonsamtaler og sms. Jeg begyndte over tid at stole meget på ham, men lagde godt mærke til når han lavede sjov med mig.

For under en uge siden havde vi så aftalt at vi skulle til koncert sammen, og det glædede jeg mig selvfølgelig til. Men så begyndte han pludselig at opføre sig underligt, og endte til sidst med at afsløre at ALT han nogensinde havde sagt til mig i løbet af det halvandet år var løgn. Alt, bortset fra hans alder og at han var forkælet. Han sagde også, at han ville kunne gøre mit liv til et levende helvede, hvis jeg begyndte på noget, og det har ærlig talt gjort mig virkelig bange."

Print artikelSend til en ven Del på facebook