Chikane: Jeres mor kan dø om et kvarter

Søndag d. 14. mar. 2010 kl. 23:15 af Lisa Ioannou / Annnemette Tofte for TV 2 Nyhederne

Ukednte gerningsmænd ringer rundt på skoler og udgiver sig for at være læger og psykologer. Læs mere på nyhederne.tv2.dk

Flere efterskoler og gymnasier oplever i disse dage, at ukendte gerningsmænd ringer og udsætter elever for meget grov chikane.

Gerningsmændene udgiver sig for at være overlæger eller krisepsykologer, og fortæller, at elevens pårørende er kommet alvorligt til skade. Oplysninger, der er pure opspind.

På Hestlund Efterskole i Midtjylland blev tvillingesøstrene og Christina Tougaard forleden udsat for den grove chikane.

"Han sagde, at min mor havde været involveret i en bilulykke, og hun havde fået amputeret begge ben og havde mistet tre fingre, at hun havde mistet synsevnen, og så var hun delvis hjerneskadet," siger Anne- Lena Tougaard til TV 2 Nyhederne.

"Han sagde at hun kunne dø, indenfor et kvarter," tilføjer tvillingesøsteren Christina Tougaard.

De to piger talte med de falske læger i tyve minutter, før de anede uråd.

Skolens forstander kalder chikanen "utrolig afstumpet".

Se hele tv-indslaget om den grove chikane i videoen ovenfor.

Hvis du selv har oplevet denne slags chikane eller kender til sagen på anden måde, så skriv til TV 2 Nyhederne på adressen 1234@tv2.dk

Print artikelSend til en ven Del på facebook