Vintervejret har været hårdt ved Bulbjerg i Thy. Flere tons kridt er allerede knækket af og ligger nede på stranden
Fuglefjeldet Bulbjerg i det nordligste af Thy er blevet mindre. Det skriver TV/MIDT-VEST på sin hjemmeside. På videooptagelserne fra TV/MIDT-VEST kan man se hvordan et par tons af klippen er skredet i vandet.
Det er den skiftende frost og tø, der har givet sprækker i bjergets kalksten og til sidste fået en del af fjeldet til at skride i vandet. Skredet kan dog ikke ses fra toppen af bjerget.
Det kan være, at mere af Bulbjerg er i fare for at skride ned, derfor opfordrer Skov og Naturstyrelsen i Thy til, at man holder sig på god afstand.
Skredet forstyrrer dog ikke de havfugle, der for tiden yngler på toppen af Bulbjerg.




