Hvem vil du helst slikke i nakken?

Fredag d. 12. mar. 2010 kl. 11:12 af Trine Fisker, trfi@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Danmarks nye frimærke bliver fundet i dag

I Go' Aften Danmark Alex Nyborg Madsen fortæller om den konkurrence, der i dag afgør hvilket musikcover, der fremover skal pryde vores frimærker.

Når der kommer nye frimærker til april, så er det hverken dronningen, kronprinseparret eller et kunstværk, som vi danskere skal slikke bag på, når vi skal sende et brev.

Frimærker

I en konkurrence, der bliver afgjort i dag, afgøres det nemlig, hvilket pladecover gennem de sidste 50 år, som danskerne mener har været det bedste og som dermed fortjener pladsen i højre hjørne på de mange, breve vi sender med posten.

Mange gode cover-bud
Det er radiokanalen P4, der står bag konkurrencen, og der har været mange covers at vælge imellem, fortæller radioværten Alex Nyborg Madsen.

frimærker

"Der har sgu været mange. 60 til 70 stykker. der er selvfølgelig nogen der har foreslået albums der ikke har solgt mere end 20 stykker, fordi det er deres ven. Men seriøse bud - så har der været 50 stykker," siger han.

Nu er der fem tilbage i finalen, og det er lytterne, der har stemt på de covers, de mener, der skal være med i opløbet.

Frimærker

Nephew overrasker
Tre af de fem covers står Kim Larsen og Gasolin bag, mens også Steppeulvene og Nephew har sneget sig med i opløbet.

"Nephew kommer nok lidt bag på en fordi det er så nyt. Nephew har mange fans, så det er dog noget, " siger han.

Frimærker

Det handler om følelser
Og der er rigtig mange danskere der har været afgivet deres stemme i konkurrencen om hvilket cover, der skal ende på frimærkerne.

"Det virker som om der har været meget begejstring om det her projekt. Det er noget der tænder folk. Det er jo følelser," siger han

Frimærker

Afgøres i dag
Konkurrencen bliver afgjort i dag og til april kan vi så købe frimærker med det cover, som danskerne har besluttet er det bedste inden for de sidste 50 år.

Et styk kommer til at koste 5,5o kroner som er prisen for at sende et helt almindeligt brev, så posten kommer med stor sandsynlighed til at få noget mere festligt at se på, når brevene skal deles ud.

Print artikelSend til en ven Del på facebook