Kirkelige vielser af homoseksuelle ser ud til at blive en realitet. Seks af de ti danske biskopper støtter nemlig de homoseksuelles ønske om at kunne sige ja til hinanden på lige fod med heteroseksuelle. Det viser en rundspørge blandt landets biskopper, som Berlingske Tidende står bag.
En af de klareste fortalere for vielserne er biskop i Københavns Stifts.
"Vorherre interesserer sig for mennesker, som elsker hinanden, og de skal have lov til at give udtryk for det," siger Peter Skov Jacobsen.
Også Ribe Stifts biskop, Elisabeth Dons Christensen, bakker op:
"Jeg støtter vielserne, hvis der vedtages en lov om ligestilling mellem ægteskab og registreret partnerskab," siger hun.
Konservative overvejer at bakke op
Sammen med biskopperne fra stifterne Fyn, Århus, Aalborg og Roskilde danner de to nu et flertal til fordel for vielser af homoseksuelle.
Modstanderne af vielser af homoseksuelle er biskopperne fra stifterne i Viborg, Haderslev, Lolland-Falster og Helsingør.
De Konservatives kirkeordfører, Rasmus Jarlov, overvejer nu at bakke politisk op om det nye tiltag, som sammen med opposition i så fald vil få et flertal uden om Venstre og Dansk Folkeparti.




