Der er ingen grund til at undersøge, om grundloven kan bruges til at forbyde rockergrupper og bander. Det fastslår en rapport, som justitsminister Lars Barfoed (K) har modtaget. Derfor vil ministeren ikke gå videre med at undersøge et muligt forbud.
Som led i bandepakken blev Rigsadvokaten og Rigspolitiet sat til at overveje, om det kan bevises, at banderne er voldelige og kriminelle foreninger, som kan opløses ved lov. Rapporten sår "betydelig tvivl" om, hvorvidt man kan bevise, at banderne udtrykkeligt har til formål at være kriminelle.
Tvivlsomt om forbud hjælper
Rapportens forfattere stiller sig også tvivlende over for, om nogle rockere holder op med at begå kriminalitet, blot fordi man for eksempel forbyder dem at gå med rygmærker og opholde sig i klubhuse.
Rigsadvokaten og rigspolitichefen påpeger, at mens man muligvis vil kunne gennemføre en forbudssag mod rockerne, så er det ikke muligt for indvandrerbanderne, der har en løsere, mere uformel struktur uden rygmærker.
En konsekvens vil være, at der ikke vil kunne gennemføres en forbudssag mod alle parter i den verserende konflikt, lyder konklusionen.
Lov kan gøre efterforskning sværere
Desuden påpeger politiet, at det "ikke entydigt er en fordel" at forsøge at få rockergrupperne og de indvandrerdominerede bander opløst ved lov. Det kan nemlig vanskeliggøre efterforskningsarbejdet, står der i rapporten.
Endelig konkluderer rapporten, at iværksættelsen af en sådan undersøgelse vil være meget ressourcekrævende, og at den vil tage mindst fire til fem år at gennemføre.
