Normale tilstande efter snestorm

Lørdag d. 6. mar. 2010 kl. 09:51 af jely / ritzau for TV 2 Nyhederne

Snestorm ramte Jylland, hvor mange mindre veje fortsat er svært fremkommelige

Jylland og det vestlige Fyn er nu på vej tilbage til mere kendte vinterlige tilstande efter det voldsomme snevejr.

"Det begynder at nærme sig almindelig vinter, som vi kender de fra de seneste måneder," siger Louis Illum-Honoré, informationschef hos Falck.

I aftes måtte to pansrede mandskabs­vogne rekvireres til Nykøbing Mors, Hurup og Thisted for at være sikker på, at ambulancerne kunne komme frem, men i morges lidt efter kl. 8 var snevejret igen så meget under kontrol, at køretøjerne kunne sendes hjem igen.

Flere steder i landet advarede politiet i aftes mod al unødig udkørsel, og lørdag meldes der forsat om risiko for glat føre i store dele af Jylland samt det vestlige Fyn.

Print artikelSend til en ven Del på facebook