Clita: Jeg slog, fordi hun skreg

Fredag d. 5. mar. 2010 kl. 13:35 af Peter Thorup / Lisa Ioannou for TV 2 Nyhederne

Marian Clita

Den drabsdømte - og nu drabssigtede - Marian Clita har tidligere afgivet forklaring over for politiet. Her forklarede han, at han blev ved med at slå på stewardessen Vera Vildmyren, fordi hun blev ved med at skrige.

Han forklarede ligeledes, at han gik ind på hendes værelse for at stjæle. Da hun opdagede ham, angreb hun ham med en bordlampe. Det fik ham til at slå igen. Clita slog hende med jernrør og stak hende med en hobbykniv til hun ikke skreg mere. Vera Vildmyren blev fundet død i en blodpøl på sit værelse næste dag.

De høje skrig fik andre hotelgæster til at tilkalde hotellets sikkerhedspersonale. Det fik vagterne til at undersøge sagen, men de kunne ikke finde noget mistænkeligt.

Print artikelSend til en ven Del på facebook