Sikkerhedsfolk undersøgte skrig

Fredag d. 5. mar. 2010 kl. 12:50 af Natali Braagaard, Lisa Ioannou for TV 2 Nyhederne (opd. d. 5/3 2010; 15:00)

Radisson Amager

Flere vidner på Hotel Radisson Blu på Amager i København, hvor den 42-årige stewardesse Vera Vildmyren blev fundet myrdet i tirsdags, havde alarmeret hotellets sikkerhedspersonale, fordi de hørte skrig i flere minutter fra et værelse på 20. etage.

Sikkerhedsfolkene kunne imidlertid ikke finde ud af, hvor skriget kom fra og fandt i øvrigt ikke noget mistænke­ligt. Det kom frem under grundlovsfor­høret af den 58-årige mordmistænkte Marian Clita i Københavns Dommervagt, hvor anklageren læste op af vidneforklaringer.

Vera Vildmyren blev fundet myrdet på sit hotel værelse den 2. marts, men ifølge politiet er hun blevet slået ihjel ved 20-tiden mandag den 1. marts. Det var samme dag, som den mordmistænkte Marian Clita - ifølge eget udsagn - kom til Danmark fra Sverige.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Hotel Radisson Blu, men manageren har ikke ønsket at medvirke. Han fortæller at personalet er meget rystet over episoden.

Print artikelSend til en ven Del på facebook