HK Handel og Dansk Erhverv har i dag siddet sammen ved forhandlingsbordet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
De to parter er næsten blevet enige om en ny overenskomst. De er nu gået hver til sit for at regne på de sidste detaljer.
Men parterne garanterer, at de søndag formiddag er klar til at fortælle nærmere om detaljerne i den nye overenskomstaftale.




