Muhammed­teg­ning på DFs hjemmeside

Fredag d. 26. feb. 2010 kl. 21:15 af krja / ritzau for TV 2 Nyhederne

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har efter Politikens forlig med en række islamiske forening­er genoptrykt Kurt Westergaards Muham­medtegning på partiets hjemmeside.

"Det er simpelt hen en hån! Tøger Sei­denfaden og resten af Politiken giver køb på ytringsfriheden. Intet mindre. Jeg kan ikke forstå, at man ikke vil tage den retssag og forsvare sin yt­ringsfrihed. Hvis ikke presse og poli­tikere skal gøre det, hvem skal så? Politikens undskyldning sender et sig­nal om, at man bare skal true, så får man sin vilje," siger Dansk Folkepar­tis leder Pia Kjærsgaard på siden.

Ikke et mål at krænke religiøse følelser
Martin Henriksen (DF) oplyser, at partiet ikke ser det som et mål i sig selv at krænke religiøse følelser.

"Det er en rigtig ærgerlig debat, som desværre udspiller sig på de forkertes præmisser. Det er modstanderne af yt­ringsfriheden, der i dag har vundet et slag i kampen, og vi forsøger blot at levere det helt nødvendige modspil," siger han.

Partiet mener, det er nødvendigt at understrege retten og efter partiets opfattelse pligten til at bringe tegningerne som et vidnesbyrd om, at dansk kultur og folkestyre står over religiøse følelser.

"Bare fordi Politikken undskylder, er det på ingen måde ensbetydende med, at hele samfundet har kapituleret," siger Martin Henriksen fra DF.

Se tegningen og Dansk Folkepartis protest via linket i boksen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook