R støtter Politikens undskyldning

Fredag d. 26. feb. 2010 kl. 12:13 af liio / Ritzau for TV 2 Nyhederne

Politikens chefredaktør, Tøger Seiden­faden, får støtte fra de Radikales leder, Margrethe Vestager, mens han kritiseres af partiformændene Helle Thorning-Schmidt (S), SF's Villy Søvn­dal og DF's Pia Kjærsgaard samt V's politiske ordfører, Peter Christensen.

"Det er helt i orden, at Politiken har valgt dialogens vej. Politiken lover ikke, at de ikke vil bringe tegning-erne igen, og de beklager heller ikke, at de trykte dem. Derfor er det her ikke et knæfald for islamisme, sådan som nogle udlægger det," siger Margrethe Vestager.

"Det er et begavet forsøg på at komme videre," fortsætter hun i en pressemeddelelse.

Menneskelig indsigt
Hun afviser, at Politiken har indskrænket sin ytringsfrihed. Derimod viser Politiken menneskelig indsigt og vilje til dialog, mener hun.

Jeg synes, det er modigt af Politiken at vælge dialog frem for konfrontation

Margrethe Vestager (R)

"Jeg synes, det er modigt af Politiken at vælge dialog frem for konfrontation. Det er netop dialogen, de mest ekstreme muslimer er så bange for. Desværre reagerer hele det danske establishment automatisk med forfærdelse. Og de læser jo Politiken, som fanden læser biblen - hvis de altså har læst Politikens erklæring. Reaktionerne minder mig om sagen om Holbergskolen, hvor folk farede ud med bål og brand uden at have sat sig ordentlig ind i tingene," siger Margrethe Vestager.

Grundlæggende misforståelse
I sagen om den københavnske Holbergskolen kritiserede mange politikere skolen for at holde et forældremøde kun med kvinder, fordi de ikke ville komme, hvis mænd deltog.

Margrethe Vestager mener, at reaktionen fra andre toppolitikere er udtryk for en grundlæggende misforståelse.

"Ytringsfriheden er forankret og beskyttet af grundloven, hverken af den ene eller den anden avis," siger Margrethe Vestager.

Print artikelSend til en ven Del på facebook