Halvtag styrtet ned i Grindsted

Torsdag d. 25. feb. 2010 kl. 12:53 af dabu for TV 2 Nyhederne

En markise foran Diskotek Tordenskiold i Grindsted er faldet ned; ingen er kommet til skade

Et halvtag foran Diskotek Tordenskiold i Grindsted styrtede i aftes ved 23-tiden til jorden. Der opholdt sig ingen personer under halvtaget, der formentlig faldt ned pga. vægten fra is og sne. Det skriver jv.dk.

"Det er virkeligt noget skidt. Det kunne være gået helt galt," siger Tonni Juul Poulsen, der driver diskoteket, til jv.dk.

Det er ikke mange dage siden, at noget lignende skete i Hjørring, og her kom to personer alvorligt til skade under det nedstyrtede halvtag.

Print artikelSend til en ven Del på facebook