Kold vinter afløses af koldt forår

Tirsdag d. 23. feb. 2010 kl. 08:23 af sosp/ritzau for TV 2 Nyhederne

Færdsel på isen forbudt

Midt i snedyngerne og minusgraderne kan foråret synes langt væk. Og når det endelig kommer, bliver det sandsynligvis koldt, viser en prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

En gennemsnitlig temperatur på omkring 6,3 grader er, hvad meteorologerne forudser for marts, april og maj. Det er mellem 1,6 og 2,7 lavere end temperaturen i foråret de seneste tre år. Eksempelvis var gennemsnitstemperaturen i de tre forårsmåneder i 2009 8,3 grader og 9,0 i 2007.

Der er dog et stykke vej ned til den sidste forårskulde-rekord fra 1996 med 5,1 grader. De kolde forårsmåneder fulgte en isvinter, der fortsatte et godt stykke ind i marts.

Print artikelSend til en ven Del på facebook