Obama vil forsikre 31 millioner mod sygdom

Mandag d. 22. feb. 2010 kl. 17:08 af trfi / ritzau for TV 2 Nyhederne

Obama

Præsident Barack Obama vil lave en sygesikring for 31 millioner amerikanere, der ikke er forsikret under sygdom i dag.

Præsidenten fremlagde mandag sin egen plan for gennemgribende reformer af det amerikanske sundhedssystem. Her lægger han også op til, at der skal gribes ind over for store stigninger i forsikringspræmier.

Republikanere forsøger at blokere
Forslagene fra den amerikanske præsident er et forsøg på at tage hensyn til alle aspekter i de to lovpakker, som er gået gennem Kongressens to kamre. Udspillet kommer dagen før et vigtigt tv­transmitteret møde mellem Obama og republikanske ledere, som forsøger at blokere for præsidentens dagsorden på området.

Præsidenten har bedt republikanerne om også at komme med deres eget oplæg til en ny sundhedsreform.

Obamas kamp for at få indført en ny sundhedsreform i USA løb ind i alvorlige problemer, efter demokraterne mistede flertallet i Senatet, da republikaneren Scott Brown i midten af januar blev valgt ind i Massachusetts.

Print artikelSend til en ven Del på facebook